KAY BOJESEN - DESIGN

cart breadcrumbs image

KAY BOJESEN - DESIGN
30, October 2019

KAY BOJESEN DESIGN - LEGETØJ ABEN GYNGEHESTEN BJØRNEN SAMT GRAND PRIX BESTIK

Født i 1886 og opvokset i et klunkehjem i skønvirkestil. Kay Bojesen er udlært hos Georg Jensen, der også var den helt store eksponent for Skønvirkestilen (Arts and Crafts Movement). Det spor startede Kay Bojesen også i, men senere slog han en streg over fortiden, og blev en af Danmarks store funktionalistiske pionerer. Hos Kay Bojesen går formgivningen arm i arm med det funktionelle.

Kay Bojesen fik svendebrev fra Georg Jensen i 1910, hvorefter han tog på 3 års studietur i Europa. Da han vendte hjem gik der ikke længe før han fik sin egen sølvsmedje, hvor han på mange måder formgav i den herskende stil. Under inspiration af Bauhaus-stilen sadlede Bojesen om i slutningen af 20'erne og begyndelsen af 30'erne - nu blev genstande formgivet efter langt mere funktionelle principper og det skulle vise sig at blive et stort gennembrud for ham.

KAY BOJENSEN LEGETØJ

Bojesens legetøj er verdenskendt i dag. Det startede med en dansk konkurrence om design af legetøj i 1922, hvor han vandt. Succesen var dog ingenlunde øjeblikkelig, men i 30'erne begyndte det for alvor at tage fat. I 1935 formgav han "Zebraen" og i 1936 kom "Gyngehesten" og en række andre trælegetøj. "Aben", den måske mest kendte træfigur kom først til verden i 1951, "Bjørnen" i 1952, "Elefanten" i 1953. Fælles for alle disse klassikere og hele legetøjsproduktionen er kvalitet i materialerne og enkelt funktionelt design. Den dag i dag sælges Kay Bojensen legetøj for pæne summer, selvom prisen på de tidlige værker og især unika er skyhøje. Det er værd at bemærke at mange af legetøjsgenstandene findes i forskellige størrelser. Dette forhold samt alder er bestemmede for prissætningen.

GRAND PRIX BESTIK

Selvom det skulle blive legetøjet, som Kay Bojesen blev verdensberømt for, så lå han ikke på den lade side med hensyn til formgivning i andre materialer end træ samt brugsgenstande. I 1938 designede han et bestik, der senere i 1951 vandt Grand Prix medalje på Trienalen i Milano - det bliver derfor kaldt Grand Prix bestikket. Her er det stærkt funktionelle igen tydeligt - der er ikke flotte udskæringer eller overflødigheder i det hele taget. Det oprindelig bestik var lavet i sølv, men det blev ståludgaven, som juryen faldt for i Italien. Sølvbestikket produceres i dag i Danmark af Susanne Bojesen Rosenqvist. Ståludgaven ventes atter i handlen i foråret 2011 fra samme producent. Det seneste Grand Prix bestik i sølv på auktion gik til en hammerslagspris på hele 120.000,-kr. Ståludgaven kan erhverves for blot 799,-kr.

forfatter

0 kommentarer

You need to choose options for your item

x