KONGELIGT PORCELÆN, BING OG GRØNDAHL OG ALUMINIA

cart breadcrumbs image

KONGELIGT PORCELÆN, BING OG GRØNDAHL OG ALUMINIA
2, July 2019

Den Kongelige Porcelænsfabrik blev grundlag i 1775 uden det royale navn, som først kom til i 1779. I den første tid blev megen kreativitet hentet udefra i form af efterligning og endda kopiering af især Meissen-mønstre det gælder f.eks. for det musselmalede stel. I 1788 færdiggjorde Den Kongelige Porcelænsfabrik de første dele af det senere enorme og vidt berømte stel Flora Danica. Stellets motiv tog udgangspunkt i bogen af samme navn, og hver platte blev prydet med disse blomster samt deres latinske betegnelse. Flora Danica står den dag i dag, som ikke blot den mest imponerende produktion af kongelig porcelæn, men som en af verdens bedste frembringelser inden for porcelæn. Hver del i stellet opnår da også uhyrlige priser, og samlere af Flora Danica-stellet må vitterligt være økonomisk velpolstrede for at opnå et præsentabelt service-sæt. Kongeligt porcelæn er blevet fremstillet som andet end bare service. Også de kongelige porcelæns-figurer er blevet yndede samlerobjekter samt vaser, bowler og meget andet. Det gik dog ikke bedre for porcelænsfabrikken end den i 1868 kom på private hænder for senere i 1882 at blive opkøbt af fajancefabrikken Aluminia. Man bevarede navnet, og i 1885 blev fabrikken for alvor konkurrencedygtig på det internationale marked med ansættelsen af den kreative leder Arnold Krog. Den kongelige Porcelænsfabrik opnåede anerkendelse med en ny underglasur-teknik kombineret med en sværmen for det romantiske og naturprægede samt en stærk japansk inspiration. Kongeligt porcelæn kan kendes på de tre bølger, der som regel er præget under gentanden. Derudover er brugt kongekrone evt. med navnet præget i en cirkel. Fra 1935 har Royal Copenhagen anvendt cirkel-skrift, der indeholder navnet Royal Copenhagen Denmark. Det specifikke år bestemmes ud fra et sindrigt system, hvor bestemte bogstaver har en streg over eller under sig. I 1972 opkøbtes Georg Jensen og i 1985 fusionerede Royal Copenhagen med Holmegaard glasfabrik. I 1987 kom Bing og Grøndahl med. I dag er Royal Copenhagen en del af Royal Skandinavia, som også tæller de to svenske fabrikker Costa Boda og Orrefors.

Bing & Grøndahl blev grundlagt i 1863 af brødrene Bing og Frederik Vilhelm Grøndahl. Bing og Grøndahl lavede hård porcelæn i meget høj kvalitet. Man brugte traditionelle metoder med overglasur-maleri gerne med guldfarver indtil Bing & Grøndahl i 1885 ansatte Pietro Krohn som kunstnerisk leder, og det skulle vise sig at være en smart satsning. Ud over at Pietro Krohn er manden bag Peters Jul, var han samtidig en dygtig begavet kunstner. Under indflydelse af japansk og kinesisk kunst skabte han i 1885-1888 det berømte Hejrestel, der foregreb art nouveau og skabte stor opmærksomhed omkring B & G ved de følgende verdensudstillinger. Hejrestellet var fremstillet i den nye teknik som kaldes underglasur-maleri. Det står til dato frem som et af de mest pragtfulde porcelænsstel i verden.

Bing & Grøndahl fik senere overtalt F. A. Hallin til at gå fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og i stedet tage ansættelse hos dem, og med Hallin kom også det velkendte blå underglasur-maleri. I 1895 så verden den første juleplatte og den bar B & G's stempel. Det blev en kæmpe succes i mange år fremover. Mågestellet og empirestellet blev også vigtige produktserier for virksomheden samt det senere Koppel-stel. Bing & Grøndahl porcelæn har stort set altid været regnet for noget, men som med alt andet, så afhænger prisen af udbud og efterspørgsel. B & G arbejder fra før 1888 er særligt sjældne.

Aluminia fajancefabrik grundlagdes i 1863 med fokus på et andet markedssegment end Den Kongelige Porcelænsfabrik. Aluminia producerede fajance, der skulle bruges og ikke blot skulle stå til skue som prydsgenstande. Kvaliteten var ganske god og man lod sig inspirere af motiver og mønstre fra samtidig engelsk fajanceproduktion, som blev trykt på fajancen. Efter at være blevet omdannet til et aktieselskab i 1872 skulle der kun gå 10 år, før Aluminia overtog Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1882. Overtagelsen hæmmede i den grad Aluminia fajancefabrikken til fordel for Den Kongelige Porcelænsfabrik. Det var ikke før 1901 med ansættelsen af Joachim Petersen (senere Christian Joachim) som kreativ chef, at Aluminia atter fik vind i sejlene. Christian Joachim havde forinden opnået stor ros ved verdensudstilling i Paris i 1900, og skabte et nyt og unikt Aluminia design i skønvirke-stil.

Generelt opnår Aluminia fajance ikke så gode priser som porcelæn fra Den Kongelige porcelænsfabrik. Et af de bedst kendte stel i udlandet er Blåkant (eller Blå kant), som også går for rimelige priser herhjemme. Tranquebar-stellet fra netop skønvirke-tiden i begyndelse af 1900-tallet (efter 1912) er lavet med den nye teknik, hvor man maler med skrappe farver på fajancen altså under glasuren deraf begrebet underglasur eller underglasurmaleri. Denne fremstillingsteknik giver dels et anderledes udtryk end overglasur dels en billige produktionspris. Aluminia har i tidens løb brugt en del forskellige mærker i bunden af fajancen, oftest støder man på A'et med tre horisontale streger henover, desuden KF. eller K for Københavns Fajancefabrik fra henholdsvis 1922 og 1924. I dag er Aluminia blevet til Royal Copenhagen, som er en del af Royal Scandinavia.

forfatter

0 kommentarer

You need to choose options for your item

x